Velkommen til Flækken.

 

Flækken er en klub for arkæologi-interesserede i Kgs. Lyngby nord for København. Klubben blev dannet i 1963 og er således en af landets ældste arkæologi-klubber. Vi holder til på Lyngby Hovedgade 2, 2800 Kgs. Lyngby.

 

Ca. en gang om måneden holder vi klubmøde, hvor der typisk kommer en foredragsholder udefra og taler om et spændende emne. Som du kan se af programmet nedenfor spænder emnerne vidt. Desuden holder vi studiekredse, hvor der er tid til at 'grave' sig ned i et specielt område.

Vi tager også på ture. Det kan være rundt i lokal området, heldagsture i Danmark og Sverige, samt flerdagsture.

 

Måske er det noget for dig ? Du er velkommen til at komme til et af vores fredagsforedrag eller at tage med på en af vores ture. Alle foredrag er i lokalerne på Lyngby Hovedgade 2.

 

Har du kendskab til oldtidsfund, økser, knive osv. fra vores lokalområde, måske har du selv nogen liggende, vil vi meget gerne høre fra dig og få lov til se genstandene, så vi kan at få dem registreret. Allerbedst er det hvis du kender historien bag fundet og måske findestedet.  

 

Får du kendskab til større anlægsarbejder eller andet der kan påvirke oldtidsfund, eller hvor der måske dukker oldsager op, så vil vi også meget gerne høre fra dig.

 

                   ----------------------------o-----------------------------

 

FORÅRSPROGRAM 2012

 

Forårsprogrammet er ikke helt på plads endnu, så nærmere følger snarest. Foreløbig ligger disse arrangementer fast. 

 

Fredag den 3. februar kl 19:30.
 
Væver og tekstilforsker Karen-Hanne Stærmose Nielsen holder foredraget "Så enkelt og dog så kompliceret". 0m en rejse til Armenien for at aflure en oldgammel trendingsmåde.
Karen-Hanne vil fortælle både om rejsen og det vævetekniske.
 

Torsdag den 9. februar kl. 19.30. Studiekreds 

 

Lørdag den 18. februar. Oldtidsspor i Geel Skov.

Vi mødes ud for Holte Station (skovsiden) kl.10. Skålsten, vejspor, markskel bl.a. - oldtiden har sat sine spor, og de er ikke alle forsvundet!

Vi vandrer en tur i vinterlandskabet og ser, hvad vi kan opspore. Varighed 2-3 timer.

Turen gennemføres uanset vejret.

 

Fredag den 24. februar kl. 19.30 klubmøde på Frieboeshvile.

Arkæolog ved Nykøbing Falsters Museum Anders Rasmussen vil fortælle om ”Sværd i ældre bronzealder” herunder om overgangen fra stenalder til bronzealder set ud fra materialet. ”Dette bliver med udgangspunkt i hele Sydskandinavien og med tråde til Centraleuropa og Middelhavs-området”, skriver Anders Rasmussen.

 

Torsdag den 8. marts kl. 19.30. Studiekreds 

 

Fredag den 30. marts kl. 19.30 klubmøde på Frieboeshvile.

Amatørarkæolog Axel Degn Johansson vil denne aften fortælle ”Noget om skiveøkser – og hvordan en gordisk knude blev hugget over. Om Barmosens forbindelse til vestsvenske Hensbacka-kultur.”

Axel Degn Johansson er en højt estimeret amatørarkæolog såvel blandt amatørarkæologer som fagarkæologer. I 2007 blev han kåret som ’Årets arkæolog’ af Sammenslutningen af Danske

Amatørarkæologer.

 

Fredag den 27.april kl. 19.30 klubmøde på Frieboeshvile.    

Museumsinspektør, Hørsholms Egns Museum, Ole Lass Jensen vil bringe os nyt fra sin arbejdsmark og bl. fortælle om museets seneste udgravninger af oldtidsgårde ved Niverød.     

 

Søndag den 13. maj forårstur til Trelleborg, kalkmalerikirker m.m.

Bustur, hvor hovedpunktet bliver Trelleborg ved Slagelse med vikingeanlægget og museet med de fleste af fundene fra udgravningen og rekonstruktioner af huse og tværsnit af volden. De øvrige punkter bliver endeligt fastlagt efter en prøvetur. Men vi planlægger et besøg ved Tårnborg uden for Korsør med rest af borg, kirke og stedet for middelalderbyen. Vi skal også se et par kirker med spændende kalkmalerier, bl.a. Gerlev Kirke, der er den habile Morten Malers hovedværk, og formentlig også Kirke Stillinge Kirke, hvor ikke mindre end 5 kunstnere kan udskilles i kalkmalerierne. Ved Kirke Stillinge skal vi også se den berømte dysse med helleristningsskibe på overliggeren, og vi satser da også på en langdysse mere og på en jættestue.

 

Vi starter fra Lyngby Rådhus kl. 9 og forventer at være retur kl. 18. Medbring madpakke og drikkevarer, som vi spiser på Trelleborg eller et andet kønt sted.

 

Tilmelding sker som beskrevet i det udsendte program, eller via klubbens mailadresse. 

 

Generalforsamling og sommerfest fredag den 8. juni på Frieboeshvile.

Kun for Flækkens medlemmer. Ifølge vedtægterne skal evt. forslag fra medlemmer til behandling på generalforsamlingen fremsendes skriftligt til bestyrelsen senest d.15.maj.

Dagsorden fremsendes senere.

 

............................................................